Tag et kig på de vigtigste KYC-processer, der gør det muligt for finansielle institutioner at “kende deres kunde”, overholde reglerne og berige bankoplevelsen for deres erhvervskunder.
KYC, eller “Kend din kunde”, er en række processer, der gør det muligt for banker og andre finansielle institutioner at bekræfte identiteten af de organisationer og personer, de handler med, og sikrer, at disse enheder handler lovligt.
Effektiv KYC beskytter virksomheder mod at gøre forretninger med organisationer eller enkeltpersoner, der er involveret i ulovlige aktiviteter såsom hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller korruption. Det giver også finansielle institutioner mulighed for at få en bedre forståelse af deres kunders forretninger, hvilket kan give værdifuld indsigt for de finansielle institutioner.
Hvorfor er KYC så vigtigt?
I et forsøg på at bekæmpe ulovlige aktiviteter, der bruger den finansielle sektor til at flytte eller skjule penge, har regeringer og centralbanker over hele verden udvidet deres KYC-politikker og skabt nye eller udvidet eksisterende regler for at dække næsten alle dele af det globale finansielle økosystem.
Det øgede fokus på KYC skyldes til dels den stigende udbredelse af økonomisk kriminalitet i verden i dag. Men det afspejler også det stigende antal forbindelser mellem finansielle organisationer og virksomheder på tværs af lande og territorier.
På tværs af disse forbindelser bevæger der sig hver dag mere værdi end nogensinde før på tværs af verden, hvilket gør det vanskeligere at stoppe og forhindre ulovlige finansielle aktiviteter. Tilsynsmyndighederne har tilpasset og styrket KYC-kontrollen for at holde trit med udviklingen
Traditionelle KYC-processer
Finansielle institutioner starter KYC-processen ved at bede kunderne om at give en række grundlæggende oplysninger om deres forretningsaktiviteter og personer. Det omfatter navnene på virksomhedens direktører, forretningsadresser, nationale forsikrings- eller socialsikringsnumre, virksomhedsnumre osv. Disse oplysninger suppleres med offentligt tilgængelige oplysninger om virksomheden fra åbne kilder, f.eks. navne og adresser, registreringsnumre, børsnoteringer og årsrapporter.
KYC-oplysningerne sammenlignes derefter med lister over personer og organisationer, som er kendt af regeringer og retshåndhævende myndigheder. Listerne har en række forskellige formål:
- at identificere personer, der mistænkes for at være involveret i kriminelle aktiviteter
- at angive, hvilke internationale sanktioner, der gælder for virksomheder eller enkeltpersoner i de forskellige jurisdiktioner
- at tilvejebringe efterretninger om virksomheder eller enkeltpersoner, der mistænkes for at deltage i bestikkelse eller hvidvaskning af penge
- at identificere politisk udsatte personer (PEP’er)